Jump to content
Festivalanlæg dk
  • Ultimativ guide til festivalanlæg (Nybegyndere)


    vesthardt
    • Teaser Paragraph:

      Jeg ser en hel masse posts på siden om de præcis samme spørgsmål, så jeg tænkte at man kunne lave ét post til at opsummere de mange spørgsmål der bliver stillet her på forummet. Ret mig endelig, og post gerne flere detaljer i kommentarer. 

    NOTE: Alle disse sammensætninger er subjektive, og er mine råd. Spørg en anden, og du vil nok få et andet svar.

    Teori:

    Før vi kan begynde at vælge komponenter, skal du først have en forståelse for festivalanlæg. Jeg vil ikke gå helt i dybden, men jeg ridser lige nogle vigtige points op. Jeg vil dække:

    • Amperetimer (Ah)
    • Batterier
    • Forstærkere
    • Spilletid
    • Højttaler-specifikationer

    Lad os komme i gang:

    Amperetimer (Ah):

    Amperetimer (el. Ah) er et udtryk for kapacitet på et batteri. Et 60 Ah batteri vil kunne producere f.eks. 60 A (ampere) i 1 time, eller 1 A i 60 timer. 

    Batterier:

    Batteriet (el. batterierne) er sjovt nok det som giver strøm til dit musikanlæg. Derfor er det også meget vigtigt at du vælger et batteri der passer til netop dit anlæg - ellers kommer der ikke meget lyd ud af dine højttalere. Stort set alle forstærkere der er gode til festivalanlæg (jeg dækker hvad der gør en forstærker god senere) bruger 12 volt. Det vil altså sige, at du skal bruge et 12-volts batteri. Typen af batteri er også vigtig her, da de forskellige typer kan afgøre hvor lang tid du kan spille på dit musikanlæg. For eksempel kan et standard bilbatteri kun aflades 60% af kapaciteten (det som står oplyst på batteriet), før det skal oplades. Eller vil det blive beskadiget, og igen, så kommer der ikke meget lyd ud af anlægget. Et forbrugsbatteri (el. marinebatteri) kan aflades med 80% af kapaciteten, hvilket jo klart er bedre. Det betyder altså, at hvis du har et bilbatteri på 60 Ah, og et forbrugsbatteri på 60 Ah kan bilbatteriet kun aflades med 36 Ah før det skal oplades, hvor forbrugsbatteriet kan aflades med 48 Ah. Brug derfor altid forbrugsbatterier/marinebatterier for maksimal spilletid

    Forstærkere:

    Forstærkeren i dit anlæg tager strøm fra batteri og får dine højttalere til at spille musik. Dog skal du ikke bare gå ned i carsound og sige "Giv med det kraftigste du har" fordi strømforbrug er meget vigtigt på en festival. Forstærkere er delt op i klasser, og som udgangspunkt skal man holde sig til Class D som det hedder. Class D har en effektivitet på 90% eller derover, hvilket vil sige at der næsten ikke går noget strøm spildt på varme. Hvis du har valgt en 24 volts forstærker (TK2050 eksempelvis) skal du enten have 2 batterier i serie, eller en omformer fra 12 til 24 volt (den sidste er mest anbefalet)

    Spilletid:

    Spilletiden for dit anlæg afhænger hovedsageligt af 2 ting: Strømforbrug, og batterikapacitet. For at udregne dit strømforbrug skal du kigge i manualen til de forskellige komponenter du nu skulle have (en LED controller måske, forstærker, 12v iphone oplader osv.). Nogle gange står strømforbruget oplyst i ampere, andre gange i watt. Udregning af ampere er meget nemt. Du deler watt med volt, og siden det er festival og vi har 12 volt, deler du med 12. Eksempel: Forstærker med 50 watt strømforbrug,  50/12 = 4,166 A. Nu skal du udregne det brugbare antal amperetimer (Ah) du har i dit batteri. Hvis vi siger det er et forbrugsbatteri på 60 Ah kan du kun bruge de 48 Ah af dem. Nu til det endelige skridt. Vi tager det brugbare antal amperetimer og deler med strømforbruget. I dette eksempel har vi kun en forstærker med 4.166 A tilsluttet vores anlæg, derfor siger vi 48 / 4.166 = ca. 11,52 timers spilletid på fuld smadder - men så er det også slut, du skal oplade dit batteri for ikke at beskadige det :)

    Højttaler-specifikationer:

    Hvis du af en eller anden grund ikke vælger en af nedenstående anlægstyper og vælger at finde højttalere selv, så er der lige nogle ting du skal kigge godt efter. På en festival er det svært at medbringe mange watt i en forstærker, da det oftest sluger meget strøm, Derfor skal vi bruge noget andet for at få vores anlæg til at spille højt, nemlig følsomhed på højttaleren. Dette står oplyst i manualen på de fleste højttalere enten som Sensitivity eller SPL @ 1w/1m. Værdien for denne specifikation er i dB (decibel) og er udtryk for lydtryk. Hvis der eksempelvis står 100 dB spiller din højttaler 100 dB drevet på 1 watt. Med flere watt vil den spille højere. dB skalerer logaritmisk, så selv den mindste ændring numerisk kan have en kæmpe effekt. Man siger at 3 dB er dobbelt så højt, altså 103 dB er dobbelt så højt som 100 dB. Vælg derfor en højttaler med en høj følsomhed, jeg plejer at sige i hvert fald 98 til festivalbrug. 

     

    Anlægstyper:

    Den mobile anlægsbygger:

    Hvis du leder efter et mobilt anlæg hvor lyden ikke må komme på kompromis, er Boominator serien perfekt til dig. En Boominator er den fulde version, og halfinatoren er en halv Boominator. Derudover har du Boominator Mini og Boominator Micro. Boominatoren spiller højst, men er den sværeste at transportere. Jo mindre version man bygger, jo nemmere er det at transportere. Anlæggene spiller alle højt og lyden er krystal klar, samt er strømforbruget MEGET lavt. Der er blandt andet mulighed for at montere en solcelle på. Canopysound.dk sælger pakkeløsninger til både Boominatoren og Halfinatoren. 

    Note: Anlægget skal bygges selv, medmindre man kan finde et brugt system. Det er nemlig ulovligt at bygge en Boominator/Halfinator med tanke på videresalg. Det tager lidt tid hvis man gerne vil lave anlægget ordenligt. 

    Priser:

    Boominator standard: 4000-4500kr

    Boominator mini: ca. 2500kr. 

    Boominator micro: ???

     

    Mit anlæg er til fest i campen og jeg har ikke tid til at bygge selv -anlægget:

    Hvis du leder efter et anlæg som ikke er særligt mobilt, men spiller højt og tager lidt tid at lave, er dette den rette løsning for dig. Der er mange løsninger indenfor denne kategori, men den meste anbefalede er følgende:

    Forbrugsbatteri(er)

    2x Behringer B212xl EuroLive

    1x Pioneer GM-D8604 (Behringer højttalere er bridged, dvs. at hver højttaler bruge kraften af 2 kanaler til sig selv = mere power)

    Man kan også udvide dette setup med 2 bundkasser (kabinetter som kun laver bas). Det kunne være 2x Cubo15 for eksempel, som er fantastiske kabinetter. De kan puttes på samme forstærker, så man ikke behøver at købe endnu en forstærker. 

    Pris:

    Uden baskabinetter: 5000-6000kr

    Med baskabinetter: 7500-8500kr

    Mit anlæg er pisse nøjeren -anlægsbyggeren:

    Når man gerne vil holde kæmpe fester på Roskilde Festival kræver det for det meste et stort anlæg. Der er selvfølgelig forskellige grader af "stor", men her vil jeg nævne nogle af dem med en god price/performance ratio. 

    Metode 1: 

    2x Omnitop 12 toppe, planer fra Billfitzmaurice.com

    2x Cubo15 baskabinetter (4x til den baslystne)

    1x Pioneer GM-D8604

    1x Pioneer GM-D9601 (til dem som går efter 4x Cubo15). Alternativt kan der bruges 2x Bass Face DB1.2

    1x miniDSP 2x4 (Dette er en "digital signal processor" som håndterer signalet fra lydkilden inden det når dine forstærkere. Der er et hav a muligheder med sådan en boks, som virkelig bare gør anlægget bedre på alle mulige måder. Dvs. du kan lave EQ, meget præcise x-overs, delay og meget mere)

    Forbrugsbatterier, muligvis 225Ah lastbilbatterier.

    Pris: ca. 15.000kr

    Metode 2:

    2x Omnitop212 (212 versionen er som 2x Omnitop 12 i én kasse)

    4x Cubo15 ELLER 2x/4x Titan48 (Titan48 planer fra billfitzmaurice.com)

    1x Pioneer GM-D8604

    1x Pioneer GM-D9601 ELLER 2x Bass Face DB1.2

    1x miniDSP 2x4

    Forbrugsbatterier / Lastbilbatterier

    Pris: 20.000+ kr

     

    Kom endelig med input og rettelser!!!

    Mvh vesthardt

    For yderlig teori se nedenstående link.

     



    User Feedback

    Recommended Comments

    Hej. Jeg har bygget et lille pisse nøjeren anlæg, har bygget 2 cubo15 til bund. og købt 2  behringer 215xl brugt. har også købt en  Pioneer GM-D8604. men mangler at købe sikring til anlæg, er det nødvendigt når der er sikringer i forstærkeren, hvis ja, hvor køber man så en egnet sikring ? Er det nødvendigt at bruge en forforstærker ? og til sidst vil jeg høre om minidsp er nødvendig når man kun bruger en forstærker, håber i kan hjælpe :) 

     

    Share this comment


    Link to comment
    Share on other sites

    Ja, det er nødvendigt med sikringer mellem batteri og forstærker :)
    Det kan også læses i manualen til din forstærker :)
    en anbefalingsværdig sikring til den pioneer du har købt dig, er en automatsikring, så du slipper for at have ekstra sikringer med :)
    Link: 
    http://www.autobixen.dk/sinuslive-as-80-automatsikring-80a.html
    Det er ikke nødvendigt med en forforstærker til dit setup, nej, da det snildt ville kunne spille en større fest op, på blot telefonens output.
    En miniDSP er helt klart altid en fordel! 
    Da du har 4 indgange på din Pioneer, kan du også snildt lave EQ til både toppe og bunde gennem miniDSP'en og derved få forbedret din lyd, øget lydtryk i de hørbare områder og mindre strømforbrug :)

    Share this comment


    Link to comment
    Share on other sites

    Super fed vejledning ! 

    Vil følgende fungere?

    2x Behringer B215XL Eurolive (Istedet for lillesøsteren B212XL)

    2x Cubo 15

    1x pioneer GM-D8604 (får jeg brug for 2 forstærkere? ) 

    Håber i kan hjælpe.

    Peace :) 

    Share this comment


    Link to comment
    Share on other sites

    vil en "Behringer B215XL Eurolive" eller en "Behringer B212XL Eurolive" kunne træde i stedet for en Omnitop212 eller omnitop 12 ?

    Jeg har nmelig ikke tid til at bygge sådan en omnitop selv :) 

    Share this comment


    Link to comment
    Share on other sites
    51 minutes ago, Mr.Frost said:

    Kan i hjælpe drenge ? :):) 

    @William    

    @Ganon

    @Eiser

    Kort ja.
    Læs på Forummet, jeg tror jeg kan finde svaret på dit spørgsmål før jeg trykker på side 2.
    Ellers så opret en tråd hvor du kan ligge din ide, budget og spørgsmål op :)

    Her er et link. Skulle dog 3 sider ned.
    Men det setup du vil køre med er nok det mest brugte her på FA, så der er massere om det! :)

    Parallel forbind dine bunde på en brokoblet pioneer.

     

    Share this comment


    Link to comment
    Share on other sites


    Create an account or sign in to comment

    You need to be a member in order to leave a comment

    Create an account

    Sign up for a new account in our community. It's easy!

    Register a new account

    Sign in

    Already have an account? Sign in here.

    Sign In Now


×