Jump to content
Festivalanlæg dk

Search the Community

Showing results for tags 'filtre'.



More search options

  • Search By Tags

    Type tags separated by commas.
  • Search By Author

Content Type


Fora

  • Fællesskab
    • Announcements
    • Off Topic
    • Show-off
  • Diskussion
    • Sketchup Filer
    • Spørgsmål
    • Nyttige Tråde
    • Forstærkere
    • Højttalere
    • Filtre
    • Batterier/strøm
    • Transport/vogne etc.
    • Kabinetter
    • Lys
    • Solceller
    • Byggetråde
    • Andet
  • Marked
    • Sælges
    • Købes

Blogs

There are no results to display.

There are no results to display.

Categories

  • Forstærkere
  • Konstruktion og materialer
  • Andet
  • Drivere

Find results in...

Find results that contain...


Date Created

  • Start

    End


Last Updated

  • Start

    End


Filter by number of...

Joined

  • Start

    End


Group


Website URL


Location


Interests

Found 2 results

  1. SortePer

    Teori for Anlægsbyggere

    Teori: I denne Guide vil vi viderebygge på det der står i den "Ultimative guide til festivalanlæg (Nybegyndere)", og vi vil derfor komme ind på teorien bag, hvorfor vi vælger at gøre som vi gør. Denne tekst vil indeholde: Bracing og resonans Materialer (Træ og lim) Sikringer (Interne og Eksterne) Kabler og Kabelstørrelser (Wiring, brokobling mm) Forstærkere Filtre Bracing og resonans Bracing er en vigtig del af rigtigt mange designs, da det giver muligheden for at bygge højttalerkasser i tyndere træplader og derved også lettere, som for mange betyder færre rygskader og tilmed mere luft i budgettet. Vi benytter bracing for at styrke siderne i diverse højttalerdesigns både toppe og bunde (tophøjttalere til alt det som en subwoofer/bund ikke spiller). Dette gøres fordi alle materialer har en resonansfrekvens og forskellige overflader har forskellige resonansfrekvenser alt efter materiale og størrelse. Disse resonansfrekvenser ligger oftest i de lave områder da det er større overflader man arbejder med i PA-udstyr. Dette betyder at toppe der går ned til omkring 100-200Hz kan have tendens til at vibrere og ryste hvis ikke de er styrket ordentligt (via fornuftig bracing). Specielt baskasser kan have stor tendens til at ryste eller vibrere hvis der er store overflader der ikke er hårde nok, eller som ikke er blevet bracet ordentligt! Ulemperne ved vibrationer er mange. Der kan nævnes alt fra mislyde fra kabinettet da man kan høre konstruktionen give sig til udfasning af frekvensområder så der opstår “huller” i lyden hvor højttaleren ikke vil lyde ordentligt og ikke spiller så højt som den ville kunne (med korrekt bracing), til at konstruktionen ganske enkelt går i stykker på grund af de kraftige vibrationer, så alt i alt går det ud over lyden, udseendet og tilmed tid og penge da man skal bygge nyt forfra. Jo mere kasserne vibrere, jo mere bliver den energi man smider ind i kassen omsat til mekanisk energi der går tabt i vibrationer i selve træet, hvilket betyder at: Jo mere din kasse vibrerer, jo mindre lydtryk får du ud i den rigtige ende! Så sørg for at bygge i træ af ordentlig kvalitet og brace dine kasser! Det betyder mere lyd og flere glade mennesker Materialer (Træ og lim) Generelt findes der to typer af træ som bliver benyttet I Højttalerbyggeverdenen; Krydsfiner og MDF. Heri vil jeg beskrive både fordele og ulemper ved begge. Der findes også mange forskellige tykkelser, dog bliver størrelser som 12mm, 15mm og 18mm hyppigst brugt til forskellige designs. 12m bliver oftest benyttet i samarbejde med en habil omgang bracing (eksempelvis i BFM’s, Bill Fitz Maurice, amerikansk højttalerdesigner, hornsub designs og lign) 15mm og 18mm bliver brugt til de fleste andre bundkassedesigns (eksempelvis i de meget populære ”Cubo 15 og Cubo Kick” ) Krydsfiner. Krydsfiner er et Træprodukt der er kombineret af tynde finerplader, som er limet sammen, og derefter presset på kryds og tværs for at øge både styrke og fleksibilitet i træet. Med dette sagt er alt krydsfiner ikke godt krydsfiner. Her på siden er vi alle sammen meget glade for det der hedder ”Baltisk Birkefinér” der er en krydsfinerplade lavet af træ fra de baltiske lande, fordelen ved det er at træerne derovre vokser forholdsvis langsomt, og har derfor bedre mulighed for at danne stærkere og hårdere træ. Derudover er Birk en meget hård og stadigvæk fleksibel træsort, der gør det ideelt til ting som højttalerkabinetter. Fordelene ved dette træ er derfor at træet er utroligt stærkt, og derfor er ekstremt ideelt til eksempelvis baskasser og hornkabinetter, der skal kunne modstå tryk fra de tunge ”Ooomphs” og de hårdsparkende Kicks. Derudover er det også rimeligt resistent overfor slag og stød, og mere modstandsdygtigt overfor regn og fugt end nogle af de andre trætyper Ulemperne er til gengæld, at fordi det er langsomt voksende træer, tager det derfor også mere plads og længere tid at gro, det betyder også at den baltiske birk kan koste en del mere end almindeligt krydsfiner, op mod 3x prisen Samtidigt er det også, grundet styrken og densiteten en rimeligt tung træsort, der derfor kan betyde at man skal overveje en vogn der måske kan klare lidt mere end ”den billige fra Harald skrald” MDF. MDF er et kompositmateriale der består hovedsageligt af savsmuld fra forskellige trætyper, der bliver presset sammen ved høj varme, med en bestemt lim, for at opnå en vis hårdhed og for at få vægten ned. Her findes også forskellige typer men S-lux er dog en af de hårdere favoritter når det kommer til kabinetter. Fordelene ved MDF er klart dets hårdhed, vægt og pris. Da MDF bliver presset af så meget småt savsmuld, giver det mulighed for at presse det med bestemte limtyper under bestemte forhold, hvilket betyder at man kan lave utroligt hårde MDF-plader. Dette er igen en fordel i baskasser og Horn, som vi lærte tidligere. Samtidigt er pladen også utroligt let, hvilket betyder kasser der er nemme at fragte rundt, og derved også kasser der behøver en mindre vogn at stå på. Og apropos budget, så er MDF pladerne også billige! Det er de fordi det som nævnt tidligere er lavet af savsmuld og resttræ. Dette gør at man kan få hele MDF-plader for ned mod et par hundrede kroner for 12mm Ulemperne er til gengæld at MDF er ekstremt modtagelig overfor stød og skrammer såvel som fugt og vand! Dette er det, fordi det netop er presset af så fint smuld, at hjørner og kanter meget hurtigt kan finde på at brække af eller smuldre hvis man får ramt noget, eller man taber kassen (Eller den har været på Roskilde ) Fugt og vand såvel som øl er også et stort problem, da en kasse i MDF der har været opbevaret uforsvarligt kan have tendens til at suge fugt til sig og derved blive skrøbelig eller blive deform eller på anden måde gå fra hinanden Dette betyder at man på mange måder skal være EKSTREMT omhyggeligt med malerpenslen og rullen, hvis man vil lave sig en MDF-kasse der ikke blot skal holde en enkelt festival (Selvom det ville betyde god erfaring i det lange løb hvis man skal bygge sig to nye baskasser hvert år ) Det kan derfor ikke anbefales at bygge sine kabinetter i MDF hvis man ved at man kommer til at flytte meget rundt på dem og at de skal kunne holde til fulde folk. Hvis man ønsker en billig løsning kan man dog tye til materialet hvis budgettet er skrabet, men de få hundrede kroner er en overvejelse der er værd at gøre sig for et kabinet man ved der holder i mange år og som kan sælges videre brugt til nye ejere når tiden er kommet til noget nyt. Lim Lim er en vigtig del af dit højttalerkabinet, og derfor er det også noget man skal tænke over! Den foretrukne lim til træbyggeprojekter er en type der hedder skummende polyurethanlim, der er en speciel type lim, der går ind og binder med fugten i træet, og kan skabe limninger der er stærkere end det træ du limer sammen. Hertil benytter vi oftest to stærke mærker: PL Premium, som kan findes på Canopy’s egen hjemmeside. Denne lim er en meget tyk, næsten tandpasta-agtig lim, der kan bruges til at lime og tætne kabinetter, der skal være helt perfekte og lufttætte. Denne lim har en lang arbejdstid (ca 15 min) men sviner meget, og er svær at få af (da den jo binder med fugt fra eksempelvis hænder og anden hudoverflade) så HUSK handsker! den anden lim hedder Sikabond 545 som er en lidt mere tyndtflydende lim, med samme egenskaber som PL’en ovenfor Sikabond-limen er til gengæld bedst benyttet med en lille spraypistol, der kan spraye et tyndt, fint lag vandstøv udover den ene overflade, for at styrke limningen og forkorte reaktionsprocessen. Denne lim er dog ikke helt så vild som PL’en, men er til gengæld en lille smule billigere og er lidt nemmere at få af, på eksempelvis topkasser hvor fronten skal være smooth Sikringer (Eksterne og interne) Da vi arbejder med portabel elektronik og forbrugsbatterier som anlægsbyggere, betyder det også at på trods af vores ”Kun” 12V spænding, arbejder vi dog med ampere op mod de flere hundrede, det betyder at der afsættes utroligt meget effekt i både kabler og forstærkere. Derfor skal vi sikre os at hverken vi eller batterierne eksploderer hvis vi dummer os Dette gøres ved hjælp af sikringer! Interne Oftest er off-the-shelf forstærkere som vi kender dem fra car-sound, t-hansen og lign. sikret med mindre fladsikringer, der skal sørge for at holde den interne elektronik intakt hvis man får lavet en ”rookie-mistake” og er lidt fjumret med sine kabler, eller ”bare” kommer til at forbinde plus til minus og vice versa (LAD VÆRE MED DET!) Disse sikringer er derfor beregnet til en størrelse der matcher forstærkerens forbrug, men stadigvæk i en størrelse der gør at forstærkeren kan udnytte sit fulde potentiale uden at man skal ud og investere i nye sikringer. På vores allesammens elskede Pioneer Gm-D8604 (forstærker) kan man eksempelvis se 2x30A fladsikringer i fronten, som er lettilgængelige og lige til at skifte i en brandert. Men eksempelvis i den mindre Bassface 4.2 sidder en lille 10A sikring inde i selve boksen, der gør det en lille smule sværere at skifte, hvis man dummer sig på en festival ☺ Eksterne Eksterne sikringer bliver benyttet til både at skærme forstærkeren, men dels også til at sikre at du(eller en anden tumpe) ikke får kortsluttet batteriet (hvilket KAN resultere i eksplosioner og syreregn, hvilket ingen har lyst til at opleve) Der findes mange typer eksterne sikringer, der finde holdere til fladsikringer, og små rørsikringer osv osv. Men den mest anbefalelsesværdige er dog til dato Automatsikringen! Automatsikringen fungere mere eller mindre som det HPFI-relæ du formentlig har siddende i kosteskabet i gangen eller under trappen, som sørger for at slå fra hvis der er noget der overbelaster systemet eller der sker en kortslutning. En automatsikring kan nemt slås til igen hvis den er blevet overbelastet og kræver altså ingen ekstra sikringer man skal fumle med og har glemt i farten, det er blot at tjekke om alt er som det skal være og intet står kortsluttet og så “tænde” for sikringen igen. Montering Monteringen af den Eksterne sikring sker derfor mellem batteriets pluspol og dit forbrugs (forstærker f.eks) positive pol til strøm. Dette skal gøres så tæt på batteriet som muligt, for netop at sikre at så lidt af både kablet og dine tilkoblede ting, tager skade. Det er fint alt sammen, men hvilken størrelse sikring skal jeg bruge? Som udgangspunkt er der kun én størrelse sikring DU har brug for! Den der anbefales i databladet til din forstærker! På alle forstærkere kan man finde et datablad, en teknisk bog der fortæller en om alt lige fra hvordan man kobler sine højtalere, til at børn skal lade være med at slikke på den. Heri står hvor stor den eksterne batterisikring skal være (Eksempelvis skal man bruge en sikring på 80A hvis man skal sikre sin Pioneer GM-D8604) Kabler og Kabelstørrelser (Wiring, Brokobling og lign) Kabler kender vi jo alle sammen til, men hvilken størrelse skal de være, og hvor meget skal de rates til, og skal man bruge sorte og røde eller betyder farven noget for hvor meget strøm der skal igennem?! Power Kabler er en utroligt alsidig størrelse er derfor aldrig ligetil at finde ud af. Kabeltykkelsen er dog altid påvirket af hvor meget strøm man vil trække igennem kablet, da effekten der bliver afsat i kablet afgøres af hvor hurtigt kablet kan fragte strømmen fra den ene ende til den anden, og hvor stor en spænding der er fra den ene ende til den anden. Jo større kablet er, jo bedre er den til jobbet. Dog er der en lille huskeregel vi har fået af vide før som vi benytter os af igen. DIN kabelstørrelse står ALTID i databladet for din forstærker! Endnu engang skal vi gribe fat om vores brugsforvirring og læse os igennem de første par afsnit om montering og tilkobling af telefonen, før vi finder en lille, men fin tabel over kabelstørrelsen for optimal power. Denne lille tabel er oftest udformet i to kolonner, en hvor der står en længde (fra batteriet til forstærkeren) og en hvor der står en kabelstørrelse (Oftest defineret i ”American Wire Gauge” eller AWG. AWG er en størrelse amerikanerne benytter sig af, fordi de ikke kan overskue at begynde at regne med rigtige enheder, som os i Europa. Derfor kan man ved en lille hurtig googlesøgning altid finde en online converter eller tabel der meget hurtigt kan fortælle os hvad den tilsvarende mm2-størrelse er. For endnu engang at nævne vores elskede GM-D8604, står der heri beskrevet at hvis man trækker et kabel, der er længere end 11.4m fra batteriet, skal dit kabel have en størrelse på 4 AWG(Mindre tal = større tykkelse) hvilket, oprundet til nærmeste, tilgængelige størrelse er et kabel på 25mm2, hvilket er en del, for blot at trække 1200W i peak MEN! Hvis man har, som de fleste, et kabeltræk på under 5m kan man klare sig med et kabel på blot 8 AWG, som svarer til ca. 10mm2, hvilket sparer en på både pengepungen og besvær, da de store kabler kan være tunge at rulle med. Højtaleren I dine højttalere skal vi ikke trække specielt stor strøm, da effekten i enheden kommer af spændingen fra forstærkeren i forening med impedansen fra enheden. Da vi derfor kun skal arbejde med spændinger og ikke strømme i de interne kabler er det derfor ikke de helt store kabelstørrelser vi skal op og benytte os af. Mange store kabelproducenter som eksempelvis Neutrik, benytter sig at meget høj-kvalitetskabler i deres Speakon-stik som man sagtens kan bruge som reference. Disse interne lede i kablet er på en størrelse omkring de 2,5-4mm2, hvilket er en pæn størrelse, der ville kunne håndtere alt man smider i hovedet på det. Det betyder altså at man godt kan købe nogle små 2-4 mm2 kabler til sine interne tilslutninger, men man nok godt kan nyde fordel af at bruge 4 mm2-kablet til de tinge der trækker meget(Eksempelvis baskasser og lign) og måske et lidt mindre 2 mm2-kabel til en top. Så er man ihvertfald godt kørende, uden at have brændt halvdelen af budgettet af på kabler. Og husk altid: et kabel er et kabel uanset hvor fint det er beskrevet med iltfrit kobber og andet. Hvis det er lavet af kobber og har samme tykkelse (kobberet! Ikke gummiisoleringen) og ikke ligner at det brækker midt over så er det nøjagtigt ligeså godt som det der koster dobbelt så meget pr. meter Skal jeg så Brokoble eller Parallelkoble mine højtalere?! Der findes mange måder at forbinde sine højtalere på, og to af dem der bliver benyttet mest i vores verden er Parallelkobling og Brokobling! Og hvad er så det?! Teorien bag lyder således: En højtaler har en Impedans, som viser hvor meget modstand der er i højtaleren. Disse er oftest på 8Ohm eller 4Ohm. det der ligger bag dette er at de fleste mobile forstærkere kan håndtere 4 Ohm og nogle få kan håndtere ned mod 1-2Ohm, men igen, LÆS MANUALEN! Vi vil gerne have en lavere Ohm, da den watt vi afsætter i enheden udregnes ved at tage spændingen ud af forstærkeren og dividere med Impedansen, hvilket betyder at jo lavere impedans, jo højere watt-afsæt og dermed mere lyd! Parallelkobling Parallelkoblingen bliver oftest brugt i bunde eller toppe for at få mere ud af dem. Det der sker når man parallelkobler eksempelvis to bunde med samme Impedans er at man halverer den Impedans som forstærkeren ser, og derved kan man fordoble den power man leverer ud i kablerne (Som stadigvæk skal deles mellem de to bunde) Det betyder at man eksempelvis kan parallelkoble 2x8Ohms bunde og få dem til at opføre sig som én stor, på 4Ohm Brokobling Derudover kan man så, oftest, brokoble sin forbindelse! Dette hedder også i nogle tilfælde monokobling, da man tager den positive pol fra den ene kanal og den negative pol fra den anden kanal, og dermed kan smide en højere mængde watt ud igennem, på bekostning af at man så kun kan spille i mono. Dette er dog forskellige fra forstærker til forstærker er kan kun benyttes såfremt det fremgår af manualen. Forstærkere Vi kender nok alle sammen til forstærkere, både store og små, dem til hjemmet og dem på diskotekerne, men hvilke er bedst når vi skal udenfor og bruge batterier?! Her er forstærkerne inddelt i ”klasser” Disse klasser er lavet for både at fortælle hvordan forstærkerne fungerer indvendigt, men samtidigt også for at definere effektiviteten. og DET er det der kommer os til gode! Klasse A/B er eksempelvis en forstærker der har en meget klar lyd, og kan levere meget høje lyde og toner uden at begynde at forvrænge eller støje, men til gengæld har de et højt strømforbrug, hvilket betyder at man ikke ville kunne feste så længe som man nok gerne ville, uden at skulle skifte batteri eller gå op med det til lade-boderne, SURT! Den generelle effektivitet i disse ligger på omkring 60-75% hvilket betyder at de sidste 25-40% af energien bliver omsat til varme, som så får forstærkeren til at yde dårligere, og så kan i nok selv se hvor det leder os hen. Her kommer Klasse D, så ind i billedet! Klasse D står for Digital, hvilket betyder at de fleste af de komponenter som sidder indeni er lavet til digitalt at styre det output der bliver sendt ud til dine højtalere. Da den digitale elektronik er langt nemmere at styre, og kan levere langt mere præcise svingninger, betyder det derfor at vi kan øge effektiviteten, og mindre af den strøm der kommer ind, bliver afsat som varme, hvilket betyder at vi BÅDE kan feste længe OG vores anlæg bliver ved med at spille ligeså højt som det gjorde i starten! Klasse d-forstærkere, kan komme op og ramme omkring 96% effektivitet, og er derfor oftest mindre og koldere end andre typer forstærkere. Derfor anbefaler vi altid Klasse D forstærkeren (og hvis du kan finde en F/D eller lign, er det også helt perfekt, da de er endnu mere effektive) Da den giver dejligt meget power, uden at bælle al’ batteriet på et par timer, og samtidigt ikke fylder så meget at i skal udvide vognen for at få plads til to! I festivalanlægssammenhæng er klasse A/B forstærkere derfor fuldstændig banlyst og det anbefales at man benytter sig af klasse D eller T eller lignende digitale forstærkere. Der er rigtig rigtig mange timers forskel på hvor ofte man skal oplade sine batterier. Filtre Filtre er en ting der bliver benyttet i al form for elektronik. Det er noget vi benytter for at sørge for at det kun er de vigtigste signaler vi får ind/ud af enten computeren, til tv’et, i hovedtelefonerne osv osv. Generelt i lydverdenen ( Som vi jo allesammen elsker og holder af) Benytter vi os af 2½ typer filtre (ja, jeg kalder det ½ da det er en kombination af de to) I de fleste højtalere sidder et passivt filter, hvilket betyder at det ikke behøver strøm for at virke. Det skal blot have et signal ind fra forstærkeren, hvorved det sortere de frekvenser fra vi ikke vil have, og sender dem videre som vi vil have at højtaleren spiller. Som regel er disse lavet af komponenter som Modstande, Kondensatorer og spoler. Der findes også aktive filtre, som skal bruge strøm, men som regel også kan have variable filtertyper og filter ordner. Der findes mange typer: Butterworth, Chebyshev, Bessel, Sallen-key osv osv. Men butterworth og Chebyshev er som regel dem der bliver benyttet mest, da de er lavet til at benytte håndterbare komponenter i en simplere filter form, men til gengæld med en mindre dæmpning. Digitale vs. analoge filtre Der findes både digitale og analoge filtre, de gør det samme men hvert er godt til sin ting. Analoge delefiltre kender vi bedst fra stuehøjttalere hvor der sidder filtre inde i højttalerne og sørger for at basenheden kun spiller bas og at diskanten kun spiller diskant. Dette er en fordel da man kun skal sende ét forstærkersignal ud til sin højttaler og så sker magien af sig selv der. I nogle opsætninger er det dog en fordel med digitale filtre. Dette kunne være større anlæg som vi ser til koncerter hvor baskabinetter og tophøjttalere er adskilt og får effekt fra hver deres forstærker. Her deler man aktivt så forstærkerne hver især kun får det signal der skal sendes videre til de enkelte højttalere. På samme måde kan man i et større festivalanlæg bestående af en eller flere bunde og toppe benytte sig af aktiv deling via eksempelvis en MiniDSP. Her sender man sit signal fra sin lydkilde (telefon el.lign.) igennem MiniDSP’en der så sender 1-4 forskellige signaler videre til sin(e) forstærker(e). Med 4 forskellige signaler skal forståes at der i et normalt signal fra en telefon er 2. En kanal til højre side og en kanal til venstre side. En normal stereoforstærker får derfor også to signaler, her kan man så vælge at filtrere lave frekvenser fra på den ene kanal og højre frekvesner fra på den anden og tilslutte henholdsvis sin top og sin bund til hver deres kanal. Der beskrives nærmere længere nede. Fordele ved digital deling er at man løbende kan tune sit anlæg hvis man finder ud af at delefrekvensen ikke var helt korrekt, man skal altså ikke investere i nye komponenter og printboards men blot tilslutte sit filter til en computer og ændre hvad man vil have ændret. Orden og dæmpning Et filter laves efter forskellige specifikationer: hvor skal det deles, er det høj/lavpass (læs højpass/lavpass længere nede) er det til 4Ohm eller 8Ohm. Men derudover laves det også i ordener. Disse ordener definere hvor “kraftigt” filtret er. Dette bruger vi til at definere hvor meget filtret dæmper de ting vi ikke vil have/høre. Eksempelvis er et 1.ordens filter et filter der er designet til at dæmpe de ting vi ikke vil have med 6dB/dekade. En dekade er defineret som en faktor 10 af frekvensen, hvilket betyder at 10-100hz er en dekade, 100-1000Hz er en dekade osv osv. dette betyder at hvis filtret er sat til at skære af ved 100Hz, vil en 1000Hz-tone blive spillet 6dB lavere. Det samme gør sig gældende ved 2.Ordens, der blot skærer 12dB af pr dekade. Det der gør at vi ikke bare designer 100-Ordens Filtre for at skære af som det passer os, er komponenterne. De komponenter der benyttes i højere ordens filtre er oftest større og dyrere, og der skal flere til, hvilket gør at man som regel vælger en gylden middelvej ved Passive 2.ordens-filter. High Pass Filter (HPF) High Pass Filtreret, eller højpasfilteret på dansk, er et filter som, givet navnet, lader høje frekvenser passere. I dette tilfælde er det dog ikke krævet at frekvenserne skal være over en vis størrelse. Dette betyder nemlig bare at vi vælger at passere frekvenser over det vi vælger at designe filtret til. Denne type filtre, vælger vi derfor til top-højttalere og andre former for diskanter. Disse bliver eksempelvis designet således at ens top-højtaler ikke forsøger at spille de lave frekvenser vi vil have vores subwoofere/bundkasser til at spille og derved har mere energi til at spille resten af de frekvenser den skal tage sig af. Vi laver derfor filtre for både Lydkvalitet, Lydstyrke og strømbesparelse. Low Pass Filter (LPF) Low pass Filteret er modparten til det ovenstående. Dette filter står for at lade de lave toner passere igennem, uden at nogle høje toner bliver afspillet. Derfor benytter vi dette til vores bunde. Denne type filter bliver mere eller mindre lavet på sammen måde som HPF, men der er dog mere energi i at lade de lave toner passere igennem. Dette betyder at vores komponenter oftest bliver større og dyrere jo mere power vi gerne vil presse igennem. Band Pass Filter (BPF) Til sidst men ikke mindst har vi Båndpasfilter, som er en fantastisk kombination af de to førnævnte filtre. Denne bruger vi oftest til udendørs-PA applikationer eller i festival sammenhæng hvis vi kan komme til det. Eksempelvis kan det bruges på en Cubo15, som skal bruges til at spille bas til et ellers fint anlæg på roskilde. Ifølge nogle forskellige teoretiske regler indenfor fysikken, er det meget svært for toner under 50Hz at brede sig i åbent rum, hvilket betyder at hvis vi sætter en bund til at spille toner lavere end 50Hz vil det kræve langt mere energi at opretholde den samme lydintensitet i forhold til det øgede strømforbrug. Derfor vil vi gerne filtrere de helt lave toner fra. MEN! vi vil jo heller ikke have den til at spille de høje toner, så derfor skal vi også bruge et højpasfilter. Derfor benytter vi en blanding, der betyder at vi eventuelt kan filtrere alt under 50Hz og over 100Hz fra, så vi får mest ud af vores helt nye hjemmebyggede Cubo. Til sidst skal det nævnes at rigtigt mange nyere forstærkere, og specielt de digitale som vi er glade for, benytter sig af variable filtre til både High- og Low Pass (Og i sjældne tilfælde bandpass) Det er vi, som anlægsbyggere ovenud lykkelige for, da det betyder at vi kan klare os med at filtrere frekvenser fra på forstærkeren, i stedet for at skulle til at bygge dyre passive filtre til vores højtalere (Oftest skal man i toppe med flere enheder, stadigvæk filtrere internt på de enkelte, for ikke at ødelægge enhederne).
  2. Er spørgsmål der har strejfet mig er hvordan kan det være man altid ser spoler i de forskellige filtre i hifi verdenen hvorfor ikke kondensatorer? Virker måske som et dumt spørgsmål men er der nogen som kan give mig en forklaring på dette?
×

Important Information

Festivalanlaeg.dk bruger egne cookies samt cookies fra tredjepart til statistik, indholdsoptimering, præferencer og målrettet indhold fra Festivalanlaeg.dk. Tredjepart kan anvende cookies til målrettet markedsføring. Ved at klikke "I Accept" giver du dit samtykke. Læs mere om Festivalanlaeg.dk's We have placed cookies on your device to help make this website better. You can adjust your cookie settings, otherwise we'll assume you're okay to continue..