Jump to content
Festivalanlæg dk

Kvalitet eller kvantitet?


NickolajLarsen
 Share

Recommended Posts

Hejsa Først og fremmest er jeg ingen ekspert på "festivalsanlæg-området" - vi købte sidste år et færdiglavet anlæg, som spillede/spiller fremragende, men vi havde en del problemer med at få det til at spille længe nok. De batterier vi havde var ikke gode nok, og vi skal nu have købt noget nyt, og qua vores manglende ekspertise håber jeg på hjælp fra jer eksperter. Mit overordnet spørgsmål er egentlig, om man skal jagte kvalitet eller kvanititet. Jeg har fået læst mig frem til, at man skal holde sig fra bilbatterier og kun søge mod forbrugsbatterier. Men hvad vil i anbefale ift., om man skal købe et dyrt batteri til over 1.000 kr. eller om man gå den anden vej og købe et batteri til 200 kr. lign. det, som der linkes til her på siden. Og så måske købe et par stykker i stedet? http://www.batteribyen.dk/fiamm-fg-20721-12v-7-2-ah-4404 Ideelt set vil vi gerne have, at anlægget skal kunne spille en 6-8 timer på fuld skrue på en opladning. I har givetvis brug for nogle oplysninger om anlægget, for at kunne regne ud, hvor længe det kan spille, men hvilke oplysninger skal man bruge for det? Og hvad er så egentlig bedst? Jeg er i tvivl om jeg skal vælge et batteri som det her: http://biltema.dk/da/Bil---MC/El/Batteri-ovrigt/Vedligeholdesfrit-batteri-80100/ Eller et som det fra linket fra Batteribyen. Altså, er forskellen i kvalitet ligeså stor som forskellen i pris. Håber I kan hjælpe!

Link to comment
Share on other sites

Vi skal såmænd bare vide hvilken forstærker i bruger (mærke og model, tak), og hvilke højtalere i bruger (igen, mærke og model, tak) og hvor mange. Vi skal også lige vide hvilke andre strømslugere i måtte have, for eksempel lysshow, mobilopladere osv.

Link to comment
Share on other sites

Så er jeg kommet det nærmere. Der sidder to af disse højtalere: http://www.vibeaudio.co.uk/store/index.php?route=product/product&path=59_68&product_id=70 Og der sidder to af disse subwoofere: http://www.vibeaudio.co.uk/store/index.php?route=product/product&path=59_70&product_id=79 Forstærkeren kan jeg ikke umiddelbart finde på nettet længere, men den minder lidt om denne. Det er også Vibe, men det ligner ikke rigtig den på billedet. Jeg er desværre ikke i nærheden af anlægget lige nu, så jeg kan ikke tage et billede af den forstærker, som rent faktisk sidder på anlægget. http://jariautoudstyr.dk/shop/vibe-slick-s4-36588p.html Håber det er nok til at danne sig et billede af vores behov.

Link to comment
Share on other sites

Nu kunne det være dejligt at vide om det er Vibe Slick S4 (klasse A/B version) eller Vibe Slick Stereo 4 (klasse D version) det drejer sig om. De er stort set ens i udseende men den første bruger 4.5x-5x så meget strøm med samme udgangseffekt. Højtalerenhederne er selvfølgelig håbløst ineffektive. De skal skiftes til rigtige PA-enheder eller færdige PA højtalere ellers er det spild af tid og penge da I altid vil bruge mindst 10W på at spille lige så højt som selv en billig PA højtaler gør ved 1W, og kan I slæbe nok så mange batterier med I vil, det vil aldrig være nok.

Link to comment
Share on other sites

Vi står bare desværre i en situation, hvor anlægget står færdigt og pengene er der ikke til at give flere 1.000-kroner for nye enheder, selvom det ville være det bedste. Du skriver det aldrig vil være nok - og det er dejligt med klar tale - men vil det sige, at det er ligegyldigt hvad vi køber af batteri? Uanset hvad vil vi ikke kunne spille mere end et par timer eller hvad? EDIT: Smider lige et billede af anlægget og enhederne op senere, men håber du alligevel kan give lidt hjælp uden dem.

Link to comment
Share on other sites

Kommer an på forstærkeren men regn med at I skal spille rimeligt tæt på max hele tiden. I jeres situation ville jeg tage til nærmeste skrotforhandler og se om de ikke har nogle gamle forbrugsbatterier fra for eksempel kørekore eller pensionist-harley'er. Og investér i en oplader. Det kan sådan set ikke betale at investere i et fornuftigt batteri før resten af anlægget er bare nogenlunde.

Link to comment
Share on other sites

Uden overhovedet at have samme forstand på det, så tror jeg nu ikke det står så håbløst til. Jeg får lige uploadet et par billeder af hele setuppet senere i dag - og ellers må vi jo bare følge dit råd med hensyn til batterier. Baggrund for at jeg ikke tror, det er helt så håbløst, er, at det har spillet fornuftigt før, og da vi satte et nyt batteri til, så spillede det også fint. Men jeg ved selvfølgelig ikke noget om, hvor længe det har tænkt sig at gøre det på en opladning.

Link to comment
Share on other sites

I og med vi sidste år havde et batteri med, som havde været kørt helt ned en gang, og derfor slet ikke kunne levere noget, så er vores forventninger helt naturligt lave. Jeg kunne også bare "prøve mig frem" og se hvor længe det kan spille, men inden jeg gør det, ville jeg gerne høre, om der rent faktisk er så stor forskel på de to batterier, jeg har linket til - i forhold til forskellen i prisen.

Link to comment
Share on other sites

Det er desværre som forventet den gamle klasse A/B version af Vibe forstærkeren. Den hedder a1. Den nye hedder s4. Hvis vi tager ved maksimum volumen med musik med jeres højtalere så vil forstærkeren bruge ca. 13-15A. Det vil sige at et fuldt opladet forbrugsbatteri i perfekt stand på 90Ah vil holde maksimalt 5 timer. Et standard skrotplads bilbatteri vil holde ca. 1 time ved maksimum volumen som er ca. 105dB peak ved 1 meter. En forstærker som en af de nye Pioneer GM-D8604 (eller Vibe nyere s4 version af samme forstærker) bruger 3.1A, altså 4-5 gange så lidt strøm) ved nøjagtigt samme udgangseffekt og lydtryk. Og batterierne vil tilsvarende holde 4-5 gange længere. Hvis man havde et sæt højtalere som Behringer Eurolive B212XL og en lille klasse D forstærker på 2x10W i 8 ohm, for eksempel en TA2024 til 60 kroner (ja, du læste rigtigt, 60 kroner) så vil du kunne spille præcist lige så højt, ca. 106dB peak ved 1 meter, men forstærkeren vil kun bruge ca 0.18A ved samme lydtryk. Altså vil et lille 7Ah forbrugsbatteri til 200 kroner holde i ca. 32 timer på fuld volumen. Et skrotbatteri vil holde ca. 100 timer. Det er altså et valg om I vil bruge mange penge og kræfter på at slæbe mange og store batterier med, eller I vil investere i nyere ting og slippe for besværet, nu og i fremtiden. Spørgsmålet i starten var kvalitet eller kvantitet ud fra et prismæssigt synpunkt, upåagtet at kvantitet selvfølgelig betyder langt mere besvær. I jeres tilfælde med jeres anlæg er det faktisk ligegyldigt ud fra prismæssigt synspunkt. Det bliver dyrt. Regn med at bruge mindst 1000 kroner i batterier som i så skal slæbe med. Det er ca. 30kg i et nyt forbrugsbatteri på 90-100Ah, eller ca. 120-150kg i skrotpladsbatterier. De vil koste ca. det samme og holde ca. lige lang tid. Altså ca. 5 timer ved maksimum volumen.

Link to comment
Share on other sites

Mange tak for det meget fine svar. Jeg må lige vende den med de andre i campen, som selvfølgelig også har noget at skulle have sagt, men det ville selvfølgelig være dumt ikke at følge dit råd - økonomisk henter det sig jo hjem igen. Det må være løsningen at gå den vej nu i stedet for lappeløsninger. Er der nogen chance for, at de eksisterende komponenter har en videresalgsværdi? Kunne jo hjælpe lidt på budgettet. I forhold til forbrugsbatterier - er der nogen, der har et link til et godt forbrugsbatteri med omkring 90-100Ah til en forholdsvis fornuftig pris? Uanset hvad er planen nemlig at anskaffe os sådan et.

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Jeg har nu ledt lidt rundt efter et batteri - har indtil videre kunne konstatere, at det er lidt af en jungle ift. priser, amperetimer osv. Er der nogen her på siden, som kunne give et godt bud på et batteri med omkring 90/100 amperetimer til omkring 1.000 kr.? Det skal naturligvis være et forbrugsbatteri, det burde kunne holde vores anlæg i gang i et godt stykke tid, når komponenterne er skiftet ud, tænker jeg.

Link to comment
Share on other sites

Er forskellen på 75 og cirka 100 amperetimer til at mærke? I forhold til at Marinetorvet har et forbrugsbatteri til 1195 kr. med 115 amperetimer - afspejler prisforskellen også den reelle forskel i spilletid? Når man sammenligner med det batteri, du linker til.

Link to comment
Share on other sites

Det billige er et marinebatteri. Det kan altså ikke holde til hvis det skulle vælte. Det kan det andet. Er det så de 20% mere værdi end prisen per Ah må du selv afgøre. Marinebatteri: nominel 75Ah, brugbar 60Ah, 10.82 DKK per Ah Forbrugsbatteri: nominel 115Ah, brugbar 92Ah, 12.99 DKK per Ah

Link to comment
Share on other sites

Det kommer også an på hvor mange Ah I har brug for. Er det mere end 60Ah men mindre end 92Ah kan det selvfølgelig bedst betale sig med forbrugsbatteriet da I så ikke behøver at oplade det under festivalen (det koster 150 kroner plus batteripant). Er det mere end 92Ah men mindre end 120Ah kan det bedst (økonomisk set) betale sig med marinebatterierne (med mindre i vægter sikkerhed). Er det over 120Ah vil marinebatteriet skulle oplades to eller flere gange undervejs og så vil det ikke kunne betale sig i forhold til forbrugsbatteriet overhovedet.

Link to comment
Share on other sites

This thread is quite old. Please consider starting a new thread rather than reviving this one.

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.
Note: Your post will require moderator approval before it will be visible.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

Loading...
 Share

  • Hvem er online?   0 Members, 0 Anonymous, 7 Guests (See full list)

    • There are no registered users currently online
×
×
  • Create New...

Important Information

Festivalanlaeg.dk bruger egne cookies samt cookies fra tredjepart til statistik, indholdsoptimering, præferencer og målrettet indhold fra Festivalanlaeg.dk. Tredjepart kan anvende cookies til målrettet markedsføring. Ved at klikke "I Accept" giver du dit samtykke. Læs mere om Festivalanlaeg.dk's We have placed cookies on your device to help make this website better. You can adjust your cookie settings, otherwise we'll assume you're okay to continue..