Jump to content
Festivalanlæg dk

Hvor langt kan man nå for 2000kr?


neiv
 Share

Recommended Posts

Hej alle,

Sidste år lavede jeg en tråd der hed "Hvor langt kan man nå for ca. 1000kr", så I år synes jeg det var passende at lave en tilsvarende tråd, bare med et lidt større projekt.

Jeg har lavet et anlæg inspireret af den klassiske boominator. Jeg har aldrig selv bygget en boominator, fordi jeg synes det var dyrt, og tungt at slæbe rundt på efterfølgende. Så nogle af dogmerne har været vægt/størrelse samt pris. Derudover ville jeg gerne have højtaleren op på et stativ, så den kan spille ud over folk, og dermed forhåbentligvis spille et større areal op.

Anlægget er gennemregnet og simuleret i LTspice. Hvis der er spørgsmål til hvordan jeg har beregnet det, så må i stille dem. Jeg har valgt lave et basrefleks system hvor jeg booster bassen ca. mellem 100-200Hz. Kabinettes volume er ca. 20 liter og helmholtz resonant frekvensen er sat til 100Hz. Basporten er realiseret ved to porte udformet som håndtag, ligesom på boominatoren. 

Anlæggets dimensioner er 30x30x30 cm og det er bygget i 6mm mdf plade der er laser cuttet. Jeg har tegnet det op i solidworks, men man kunne have brugt et andet program så som illustrator. Krydsfiner havde været bedre, men det havde jeg ikke til rådighed. Pladen er ret tynd og derfor er der lavet en masse center afstivning inde i kabinettet. Den tynde plade er også med til at holde vægten nede. 

Jeg har brugt to 8" faitalpro enheder (8FE200 - 4 Ohm) som bas/mellemtone, og derfor kunne man godt fristes til at kalde anlægget for en boomin8or, hvis man er til det.  :) Til diskant er der brugt 4 x mpt-001. De er hooket op to og to der sidder parallelt forbundet og hver i især dæmpet med en 47 Ohms 3W-metalfilms-modstand. Ligesom boominatoren er der ikke noget delefilter da disse to enheder passer fint til hinanden. Enhederne er købt hhv. på bluearan og thomann.

Af elektronik sidder der en ta2024 forstærker (40kr på ebay), en lade regulator (60kr på ebay) og et standard 12V batteri på 7.2Ah (209kr på batteribyen). Vha. laderegulatoren kan anlægget oplades både vha ekstern solcelle og en 15-18V strømforsyning. Man kan kun komme til batteriet ved at skrue en bagplade af. Skumlister (også fra bluearan) sikrer at kabinettet bliver så tæt som muligt trods denne aftagelige bagplade. Knapper og stik er købt hos elektronik lavpris

Performance er fin. Fra en ipod nano der har relativt lavt udgangssignal opnås peak SPL på ca. 105dB i en meters afstand (Get Lucky med Daft Punk). Frekvens gangen udendørs med anlægget på stativ er ca. +/- 5dB fra 80-20kHz. 

Anlægget har fået en omgang sort speaker paint (fra bluearan) med en tekstur rulle samt metal hjørner fra thomann. Samlet set har anlægget kostet mig 2041kr inkl. fragt. Det eneste der ikke er medregnet i budgettet er udgifter til lim og skruer, hvilket mange anlægsbyggere i forvejen har liggende. Den samlede vægt er omkring 10kg. 

Hvis nogen kunne have interesse i, at lave højtaleren selv, uploader jeg gerne lasercut planer og indkøbsliste.

anlaeg1.png

anlaeg2.png

anlaeg3.png

anlaeg4.png

anlaeg5.png

anlaeg6.png

anlaeg7.png

anlaeg8.png

anlaeg9.png

Edited by neiv
-
Link to comment
Share on other sites

Du kan se frekvensresponset (det nederste billede) :) Ej, jeg synes faktisk de passer meget fint. Står man lige foran med diskanterne i hovedhøjde, så kan de godt være kras når du spiller meget højt slayer. Basenhederne har en følsomhed på 95dB 1W@1m og diskanterne har en følsomhed på 94dB 2.83V@1m. 2.83V i 4 ohm svarer til 2W og dermed kan woofernes følsomhed også skrives som 98dB 2.83V/1m. Med 2 diskanter får du 97dB 2.83V/1m, så det matcher ok. Kan lige nævne at bassen bliver lidt kraftigere, hvis man vælger at placere sit anlæg på jorden ligesom en boominator.

Link to comment
Share on other sites

Du kan se frekvensresponset (det nederste billede)

​Bare rolig kan godt aflæse det ;)
Nogen gang er målinger bare ikke det samme som det man høre. Men det lyder til at være et fedt projekt!

Link to comment
Share on other sites

Jeg vil tro, at det performer nogenlunde som en boominator med en ta2024 forstærker, hvad angår lydstyrke. Forstærkeren kører fra 12V, så det er den der sætter begrænsningen i forhold til hvor højt man kan spille. Det kan være man skal have en lille forforstærker på, for at udstyre forstærkeren helt. Det kommer an på hvad man spiller fra.  

Link to comment
Share on other sites

​Bare rolig kan godt aflæse det ;)
Nogen gang er målinger bare ikke det samme som det man høre. Men det lyder til at være et fedt projekt!

​Det er rigtigt, og som sagt kan de også godt være lidt spidse når du står ligefor... særligt med slayer :) Jeg har læst mig til, at piezoernes skarphed kan fortage sig en smule, når de bliver spillet til. Jeg må vente og se.

Link to comment
Share on other sites

Det ligner virkeligt et gennemarbejdet lille projekt! Kommer den på Roskilde?

​Anlægget er i virkeligheden bygget til en installation der skal opstilles på den elektroniske Vesterbro festival STRØM i August. Men det skal selvfølgelig testes i felten på Roskilde, så ja, den kommer med :)

Link to comment
Share on other sites

This thread is quite old. Please consider starting a new thread rather than reviving this one.

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.
Note: Your post will require moderator approval before it will be visible.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

Loading...
 Share

  • Hvem er online?   0 Members, 0 Anonymous, 3 Guests (See full list)

    • There are no registered users currently online
×
×
  • Create New...

Important Information

Festivalanlaeg.dk bruger egne cookies samt cookies fra tredjepart til statistik, indholdsoptimering, præferencer og målrettet indhold fra Festivalanlaeg.dk. Tredjepart kan anvende cookies til målrettet markedsføring. Ved at klikke "I Accept" giver du dit samtykke. Læs mere om Festivalanlaeg.dk's We have placed cookies on your device to help make this website better. You can adjust your cookie settings, otherwise we'll assume you're okay to continue..