Jump to content
Festivalanlæg dk

Recommended Posts

Hejsa alle sammen. Den her tråd er ikke direkte koblet til festivalanlæg, men tænker at forummets medlemmer stadig finder det interessant. :) 

Jeg har brug lidt tid på at gennemtænke en lampe til dansegulvet på min højskole.💃 Det involverede lidt forskellige tanker og prototyper, men kom frem til at en højt-hængende lampe ville være idealt, så folk ikke slår hovedet ind i den.🤕 Måden jeg laver lampen er rimelig simpel. Det er en kasse der bliver lyst op af noget LED lys og gennem et stort vindue får lyset lov til at slippe ud af kassen. Jeg har under dette projekt en laserskærer 😁 og de følgende materialer til rådighed:

3mm birk

3mm plexiglas

NodeMCU (Ligesom Arduino)

kabler (22 awg og 18 awg)

8m SW2812b programmable LEDstrip

2x 5v 40A strømforsyninger

Maling, superlim, trælim og maxibond (en lignende)

Jeg lavede en kasse på 20x30x5,5cm i Illustrator vha. en box-maker på internettet. Den så sådan her ud:

Udklip4141.PNG.40f23b7a18579d33380e36b51665ef6f.PNG

Vi kan altså ovenover se at boksen består af sine 6 sider og kan let samlet grundet den takkede facon.

Udklip.PNG.5893fe69dca4089f63539d2066cc5928.PNG

Jeg flyttede lidt rundt på tingene, lavede hul til kabler, vindue, ophæng mm, og gjorde at lampen var vinklet 15 grader. Hertil har jeg ændret baggrunden til 750mm * 500mm, som er størrelsen på pladerne i laserskæren. Jeg lavede også en fil til udskæring af plexiglasset. Hvert glas skulle være 18x28cm. Da hullet i frontpanelet er 16x26cm, giver det mig 1 cm hele vejen rundt til at lime, og yderligere 1 cm til at sætte LED-strips. Hvis det er lidt kringlet forklaret, så kan man se hvad jeg mener på senere billeder.

56369789_269910537231733_6315313503947194368_n.jpg.1d2b6fb385bc4f2c2768041d0e7bebab.jpg

Lampen samlet set forfra.

56165130_302391843774434_6333583659169218560_n.jpg.ba36bca6933c7cb2f4c4c410cd5ddc98.jpg

Vinkel når den hænger på væggen (Træet er genbrug - Derfor findes der noglegange tekst på ydersiden. Når de er malet kan det ikke ses)

55861069_310840629604427_752193488157671424_n.jpg.a2d5ba9e7e5961438eba6a5ed1692221.jpg

Huller til ophæng samt træ-lykke som jeg kan vikle kabler rundt om

56320436_585266985313883_124905435743387648_n.jpg.80e9f4c00df194728d36e9e37e139ae3.jpg

Så er de alle 10 samlet. Fandt frem til at frontpanelet var svært at sætte på, og eftersom plexiglasset, LED'en og kablerne kun vil gøre det sværere at sætte dem på, så lavede jeg en ny front, hvor der er mere mellemrum mellem takkerne. Det gjorde det meget lettere at samle kassen. Heldigvis havde jeg kun skåret 3 af de dårlige frontpaneler.

55835865_420428312120465_6506635540861812736_n.jpg.46ddd026110393a129febc2a0f52138a.jpg

Så blev de malet. Sort hvor det kan ses. Hvid inde i kassen.

55783836_2429227390431224_8360159133063708672_n.jpg.b6d029ffe741f50305535770e034d994.jpg

Nu til samling af frontpladerne.

55786288_330049244527458_8666091929890455552_n.jpg.76fd36f91edd1bf8b4575ab28a0aa381.jpg

Plexiglas sidder fast med en smule maxibond (eller noget lignende). Til LED-strips brugte jeg superlim. 9 dioder på horizontalt, 14 på vertikalt. I alt 46 dioder pr. panel. Hver diode bruger ved hvid farve 60 mA ved 5V. Altså bruger hver lampe 2,76A peak. At lodde alle 10 lamper tog rimelig lang tid, men synes sku at det ser smukt ud med kabler i hjørnerne. :D

56119510_1111495362355643_3683143840270647296_n.jpg.ce59ca4e156544c0cab0677e143c8e64.jpg

Træk kablerne igennem hullet på toppen af lampe og sæt panelet fast med lim.

56140557_797135637324837_2681386338166505472_n.jpg.8a335e9b0d47d1ede6833f4d1900fe76.jpg

Ti styks lamper der står og tørrer. Næste skridt er kabelføring og maling af fronten. Lidt noget bøvl med fronten, da den nye front, hvor der var mere luft mellem takkerne gjorde det muligt for lys at trænge ud. Jeg havde ikke lige noget fugemasse/spartel og blev lidt tidspresset, så det blev bare en masse lag sort maling til at dække hullerne. Ikke idealt 😕

55686804_2276174222404084_3357916104730083328_n.jpg.428ec65aafd0d2dbb057214614bccdec.jpg

Nu har jeg misset et par billeder, men i denne tid har jeg malet fronten, ført kablerne om bag lampen og loddet nogle 4-pin connectors på. Det gør at jeg let kan rykke rundt på lamperne, hænge dem op mm. Herefter har jeg lavet et langt kabel der passede perfekt med lampernes position på dansegulvet. Kablet jeg har lavet består af 5 kabler. 2 til plus, 2 til minus og 1 til signal/data. Der røg lig 70m 18AWG :D 

Jeg fandt i løbet af denne proces ud af at en af lamperne var gået i stykker. Et kabel indeni var faldet af. Jeg måtte derfor brække lampen op, fikse fejlen og lave en ny kasse. Jeg sørgede for at bevare fronten i takt, da LED-strip og plexiglasset simpelthen er for dyrt til at ødelægge. ;) 

Jeg mødte nu et andet sjovt problem. I 3 timer kunne jeg ikke finde ud af hvorfor nogle af lamperne lyste andre farver den dem jeg havde programmeret dem til. Jeg prøvede med forskellige modstandere mm. uden held! Løsningen til problemet lå i at lamperne kun ville fungere i en bestemt rækkefølge. 🤔 Jeg tror det har noget med modstanderne på selve strippen at gøre, men er stadig ikke sikker. 

Men jeg er nu meget tilfreds med deres lys-output og effekt! :D 

Nu skal de op og hænge. Rummet de hænger i er vores musiklokale, der er vores floor i weekenderne. Lyd-setup er 2x SB2 med en Cubo15 (kappa 15LFA) som bund. Jeg har sat en ADAU1701 inden bunden, der sætter 40-110 grænsen på og dertil SuperBass plugin, så vi ikke bliver snydt for de dybeste toner. 😍😍😍

55961802_382241495706245_4757366610413486080_n.jpg.130b9405df63a70ade694884ac3bd0a0.jpg

5 lamper på hver side. Med lidt over en meter mellem dem. Hver side er drevet af en 40A, 5V strømforsyning. Det er lidt OVERKILL, men det var det eneste jeg havde og ville ikke have at spændingen blev alt for lav, når strømmen nåede den sidste lampe (Det er også grunden til at jeg har 2 positiv og 2 negativ kabler. Det tykkeste kabel jeg har er 18AWG og en positiv og en negativ var ikke tilstrækkeligt uden at spændingen faldt for meget). Strømforsyningerne koster heller ikke forfærdelig meget (140 kr stk) 🤑

Kablerne hænger ikke så pænt endnu. Ville bare så gerne have projektet sat op, så indtil videre så hænger kablerne lidt. De skal bare strammes op og burde derefter se bedre ud. Om natten kan kablerne slet ikke ses. 👍

55826938_2101810133412915_2947220478504206336_n.jpg.04af80026426fe5a1d976c790547088a.jpg

Ny vinkel. Lidt pixelfejl i en af lamperne da arduinoen ikke er tændt. :P 

56190043_2248830295391808_7706416289719255040_n.jpg.c70f846c455d473533bbc75906477fa6.jpg

Den anden side. Plus den ikke så pæne cubo nede til venstre. 😁 Der hænger også nogle faste lampe foran nogle af lamperne. ☹️ Dem ser jeg om jeg ikke kan rykke lidt rundt på ingen længe, men for nu så hænger de lidt i vejen. Om aftenen gjorde det ikke det store at de hang der. 😌

56319163_2333904103547773_4904452477044129792_n.jpg.b6160d999b367cd0782dfd428141fc89.jpg55910069_389049661687463_6227184082158092288_n.jpg.4e06a3bb3b43ac5641fb0c211cfd684c.jpg

Her ses den boks jeg har lavet til mine strømforsyninger. Mellem de to strømforsyninger løber et data-kabel og en positiv-forbindelse, så arduinoen kan kommunikere med lamperne på den modsatte side. Tidspresset gjorde at det resulterede i en kortvarig gebrokken opsætning. Jeg tænker at lave en lille boks ved siden af, hvor arduinoen bare får strøm fra den store strømforsyning. Så undgår jeg en stikdåse og tape-løsningen. Jeg havde lidt problemer med at tænde arduinoen med den store strømforsyning desværre 🤔

Efter opsætning brugte jeg 2 hurtige timer på at programmere de bedste animationer i Arduino jeg kunne. De blev rimelig fine, men det har jeg store planer om at opgradere og fin-justere! 💪

Er glad for projektet og har fået en del ros for det allerede :D Det er jeg taknemmelig for!

 

NÆSTE SKRIDT:

- Nu hvor jeg bruger NodeMCU, der har en wifi-chip i sig, vil jeg tilføje endnu en NodeMCU i en boks ved DJ podiet. Gennem wifi vil jeg forbinde de to NodeMCU'er og derigennem lave en strobe, glimt, BLACK-OUT og fuld lys knap. (Eventuelt nogle andre. Det er jeg ikke så fastlåst på endnu) 💡

- Jeg skal fikse kablerne på den nuværende NodeMCU opsætning. Eventuelt tilføje en lille boks hvor alt er i sikkerhed. 

- Jeg skal programmere flere lys-animationer. :D 🚦

 

Mit projekt om lysekronen er i midlertidigt strøget. Jeg vil stadig prøve at lave forbedringer der minder om dem, der gjorde lysekrone ideen fed (heriblandt en Android APP, hvor man kan programmere lyset), men for nu skal jeg ikke lege med rør og SW2812b foreløbigt.

En anden mulighed jeg har med dette projekt er, at fremvise mulighederne med Arduino og programmable LED. Man betaler måske dobbelt så meget for programmable, men tilgengæld så kan man gøre SÅ MEGET MERE! Og da det almindelig lys alligevel er så billigt, så når dette ikke engang at blive så dyrt igen.

 

 

 

Share this post


Link to post
Share on other sites
Hold dig opdateret på nyheder fra Canopy Sound - smid et like!


Hvis nogen er interesseret i den kode jeg har lavet, så opdaterer jeg det her 

Gå ind i Vallekilde-floor mappen for at se. Jeg vil løbende ligge den nyeste version op, når jeg opdatere. Når jeg leger med wifi chippen og at få forbindelse, så vil jeg også ligge lidt op herinde såvel som derinde omkring det.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg har opdateret programmet. Vil gerne lave nogle flere animationer, og tror jeg laver en mini version af den store med 10 LED'er for at programmere på. Så kan jeg altid gøre det, hvis jeg skulle gå hen og kede mig.

Her er en video. Det er filmet mens vores floor kun er halvfyldt. Det var bare på gældende tidspunkt at jeg kom i tanke om at filme haha :P 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Fed tråd, mange tak for den relevante info! Vil helt sikkert selv prøve noget lignende inden ros. 
Hvor fandt du SW2812b til en god pris?

 

Share this post


Link to post
Share on other sites
5 hours ago, monkeyjens said:

Fed tråd, mange tak for den relevante info! Vil helt sikkert selv prøve noget lignende inden ros. 
Hvor fandt du SW2812b til en god pris?

 

På eBay. Bestil en af dem der sender fra Kina. Omkring 165 kr for 5 meter. Arduino har jeg fået for en 20 kr.

 

Skriv til forhandleren om de ikke vil sætte customs value til 10USD

Share this post


Link to post
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.
Note: Your post will require moderator approval before it will be visible.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

Loading...

  • Similar Content

    • By BrændtForstærker
      Hejsa,
      Jeg har et problem med min 5m LED-strip. Den første lille del af den viser en grønlig nuance af den hvide/blå farve, som LED-strippen laver. Det irriterer mig voldsomt meget, og jeg har da tænkt mig at købe en ny. Dog ville jeg først lige spørge, om I har erfaring med at fikse dette? Dette problem sker ikke med f.eks. den røde farve.
      Billede af problemet, hvor jeg har prøvet at adskille LED-strippen.
      (På billedet ligner det, at toppen er lilla og bunden er hvid, men det er bare dårligt fokus af min mobil. Det lilla er hvidt/blåt, og det nederste er grønlig hvidt.)

       
    • By BrændtForstærker
      Hej,
      Jeg skal have tilføjet nogle LED-strips til mit build
      Mit build består af et 12v 70Ah batteri, men hvordan får jeg koblet LED-strips til den? Er der noget ekstra, jeg skal gøre for at forbinde det og hvordan kobler jeg dem til anlægget?
      Jeg har kigget på disse LED-strips: http://www.dx.com/p/72w-rgb-300-5050-smd-led-light-strip-w-ir-power-supply-12v-2-5m-445341
      Tak på forhånd.
    • By tc87
      Vil lige starte med at rose dette forum, hold nu kæft der er meget guld at hente her inde!

      Jeg står i år for anlæg til vores lejer på roskilde, de sidste par år har vi haft en JVC Boomblaster med, men jeg synes det bliver ret dyrt i batterier, så i år skal der bygges selv!
      Jeg lavede i 2010 et klassisk (dårligt) begynder anlæg som var bygget ind i en barnevogn, bestående af 2 bilbatterier, et par thansen højtalere og en bilradio og noget lys - den fejl laver man kun én gang, derfor søger jeg nu ekspertise her inde.

      Valget er faldet på et boominator design, da det virkelig lyder til at man får meget power for pengene. Anlæget bliver bygget på en vogn med elektronikrum under højtalerkassen.
      Inden jeg begynder at bestille dele hjem kunne jeg godt tænke mig at få lidt feedback på planerne, jeg har derfor vedhæftet et flot tegnet diagram og en indkøbsliste.
      Er der noget her som er helt hen i vejret, eller ser det fornuftigt ud?
       
    • By fred7847
      Hej.
      Jeg er interesseret i at sælge min boominator, hvis den rette pris byder sig. 
      Den er som følgende: 
      Specs: 
      MaxAmp20 2 stk 7,2 aH batteri Sure hifi bluetooth 4.0 APTX modul Solcelleregulator med ekstern solcelle eller mulighed for 230v via 8-tals-stik.  10W solcelle (ekstern) GPS-tracker LED-lys rundt om enheder, som styres med fjernbetjening Automatisk skift mellem bluetooth og AUX, når kabel tilsluttes.  30x30x100 cm  Giv bud. Giver gerne mere information og flere billeder!
       
      Mvh. Frederik
    • By Katz
      Hej Forum

      Skal til at bygge festivalsanlæg og der mangler noget lyst til når natten og mørket titter frem. Men hele RGB LED Strips havet er umuligt at finde rundt i, og man drukner hurtigt i de 1000 forskellige muligheder. Så er der nogle der kan anbefale nogle RGB LED strips der kører 12v, og som kan give et godt skarpt lys? gerne noget hvor i selv evt. har erfaringer med det.
×
×
  • Create New...

Important Information

Festivalanlaeg.dk bruger egne cookies samt cookies fra tredjepart til statistik, indholdsoptimering, præferencer og målrettet indhold fra Festivalanlaeg.dk. Tredjepart kan anvende cookies til målrettet markedsføring. Ved at klikke "I Accept" giver du dit samtykke. Læs mere om Festivalanlaeg.dk's We have placed cookies on your device to help make this website better. You can adjust your cookie settings, otherwise we'll assume you're okay to continue..