Jump to content
Festivalanlæg dk

ADAU1701 - Billigt alternativ til miniDSP.


Nicolai Grymer
 Share

Recommended Posts

Alternativ til miniDSP. Kun 400 kr

Alternativet er noget sværere, mere teknisk, men ligger inde med et plugin ved navnet SuperBass, som også bruges i SB1 (Hvis jeg husker korrekt). Det gør at vi kan få erstatningstoner, så vi ikke går helt glib af de helt dybe toner, når vi kommer udenfor. Det kendes også ved navnet psychoakustik. Det vil gøre vidundere for dine Cubo'er. Jeg har selv gjort det! :D - Hvis du vælger ADAU1701, så foreslår jeg at du læser alt jeg har skrevet, da der ligger nogle guldkorn her og der, som selv tog mig lang tid at finde ud af ;)

ADAU1701 er (efter sigende) også den chip der sidder i miniDSP'en. Kvalitetsmæssigt burde de derfor være det samme. Der kan selvfølgelig være nogle andre komponenter på miniDSP-boardet, der har noget andet at sige om det her.

Allerede ved indkøb til din nye DSP bliver det mere teknisk. Med SURE skal man nemlig investere i 3 dele. ADAU1701 boardet, ind/ud board og en programmer.

Jeg skriver herunder to steder man kan bestille det fra.

Købsliste

KINA

På dette eBay-link, skal du bestille følgende tre ting:

  • "Interface Extension kit"
  • "In-Circuit Programmer for ADAU1701"
  • "ADAU1701 Audio DSP Kernel Board"

TOTAL: 400 kr

Fragttid med Sure-HIFI i Kina er omkring 8-10 dage. Man kan skrive til dem og spørge om de kan sætte customs-værdien til 10USD, så flyver den lige gennem told. Hvis man gerne vil betale told, så bliver total prisen omkring 650 kr.

 

HOLLAND

ADAU1701

IND/UD board

Programmer

TOTAL: 550 kr

 

Opsætning

wondom-db-dp11219-sigmastudio-programmer-board-for-sure-dsp.jpg.97ce37a9a47fefbb05fe13bd9d228dd0.jpg

På billedet ses de tre boards. Programmer - ADAU1701 - External Board (ind/ud).

Det er vigtigt at huske at man kun har brug for en programmer. Hvis man køber endnu en DSP, så kan man nøjes med at købe en ADAU1701 og et Extension board, og genbruge sin programmer fra tidligere.

Man kan ligeledes stable ADAU1701 og Extension Boardet med nogle afstandere, så de ikke fylder så meget i dit byg. Afstanderne følger med til dit extension-board.

Udklip4321.PNG.0f99d1420078f6550e2868f03cdeefa8.PNG

 

 

Download Sigma Studios

Link til Sigma Studios

Det er her du programmere ADAU1701. Det er gratis. Luksus.

 

Opsætning i Sigma Studio

Med MiniDSP ved hardware og software hvad de skal forvente af hinanden. Med Sigma Studio skal det først oplyses. Vi starter derfor med "hardware configuration"

Målet er at få det til at se ud som følgende:

56281619_2552950641398974_7533679589906710528_o.jpg.5c636325ec276f25a8c1953a2209ba4e.jpg

Start med at gå ind under "File" -> "New Project"

Hvis du ikke har et vindue på venstre side der hedder ToolBox, så kan du åbne det ved at klikke på den firkant jeg har tegnet op med en blå cirkel (Se billede ovenover)

For at sætte hardware konfigurationen op, skal du først finde USBi, der ligger under Communication Channels i din ToolBox til venstre. I Sigma Studio trækker man og tegner man. Derfor skal du trække den ud og slippe på dit blanke dokument.

56428429_2552950738065631_2157420260997726208_n.jpg.398bde2fdc6ddb64da5d35f71403b9fb.jpg

Hernæst skal du også have følgende to ud:

56264346_2552951001398938_5865790359753195520_n.jpg.50e0f942f41e24eab69290241b59c5f0.jpg

Du kan nu tegne streger mellem USB-blokken og de to enheder. Når de er linket og din konfiguration ligner min, så er du klar til at programmere chippen.

 

Programmering i Sigma Studio

Jeg vil ikke gå så meget i dybden med det, da jeg ikke er nogen ekspert selv, og at jeg føler, at nysgerrighed er vejen frem.

Jeg har selv lavet et lille program, som jeg bruger til 2x 12" / 1" toppe med en tham12 som bund.

55529920_2552943078066397_4543376668118482944_o.jpg.a3a37d451905ddacfddc152d85a9fa3c.jpg

Her er en forklaring af de forskellige ting (Fra venstre til højre):

  • Til venstre er indgangene (Der er selvfølgelig kun to tilgængelige på ADAU1701)
  • SuperBass (bas overtone simuleringen)
  • Stereo til mono
  • Cross-over
  • EQ
  • mute
  • udgang

Hertil så er der også et high-pass på subwooferen, så den ikke spiller under 40 hz. Det er den store block med teksten "NFilter2".

 

For at programmere skal du gå ind under tabben "Schematic". Herinde får du en ny toolbox frem, hvor alle de ting du kan gøre, er i. Det vil se ud som følgende:

54278788_2478912845486814_6490908568919736320_n.png.c79b1b0d4d7c30581b26d68f4849a814.png

Her er en liste over de vigtigste start-funktioner, som du kan gå i kødet på:

  • Inputs og outputs findes i IO-mappen
  • Parametrisk EQ og Crossover i Filters-mappen
  • SuperBass-plugin i ADI-Algorithms-mappen
  • Stereo -> mono (eller omvendt) findes i Mixers/Splitters

Du kan nu frit gå i gang med at lave dit eget lille lyd-samlebånd. Det vigtigste er bare at du skal have lyden ind og ud igen. Og du må ikke efterlade nogen af de blå eller grønne prikker på de forskellige moduler urørt. Så vil programmet brokke sig. (Dette gælder ikke input-tabellen).

 

Upload dit program

MEGET VIGTIGT!

Jeg nåede selv at få en DEL stress over, at det kun var 1 ud af 10 gange at jeg kunne få kontakt mellem programmer og adau1701'eren. Jeg fandt heldigvis ud af hvorfor! Og derfor skal du gøre præcis som jeg skriver herunder:

 

Opret forbindelse

  1. Sæt strøm til din ADAU1701 (Fra en ekstern kilde). Dette gøres FØR noget andet
  2. Sæt din programmer til din bærbar, så den nu lyser op
  3. Vent 5 sekunder - Forbind nu programmer og ADAU1701

For at se om forbindelsen er igennem, kan du tjekke dit program. Ser USB-blokken grøn ud, så burde der være forbindelse (selvom den godt kan snyde lidt)

Udklip141.PNG.a88fb50735fb117d9ef29ea4d6c290df.PNG

 

Overfør programmet

Inden man uploader programmet, skal man lige lave en compile af det.

Det gøres ved at trykke på "Link Compile Connect", og findes her:

55711584_2552956471398391_5938354948910612480_o.jpg.658346c814f2b0c165824dc123fba88e.jpg

 

Når det er gjort, så er du klar til at upload dit program. Programmet uploades ved at gå ud til din Hardware Konfiguration og højreklikke på din ADAU1701. Her finder du en knap der siger: "Write Latest Compilation to E2PROM"

Udklip121.PNG.ceafcf49916e2f309d3d11dc11da82e7.PNG

Herefter vil den begynde at uploade, og når den er færdig, så burde det meget gerne spille.

Hvis det ikke er tilfældet, så er der en flip-switch du kan bruge at trykke frem/tilbage. Knappen midt på boardet er en reset-knap. Nogle gange virker det også at trykke på den.

 

 

EKSEMPEL PÅ BRUG AF SIGMA STUDIO

Hvis man har lyst til at se en der leger rundt i programmet, så kan du se følgende video. Jeg ville selv bruge en del tid på bare at lege med opsætning og så videre, før jeg kastede mig ud i et større projekt med ADAU1701! :)

 

 

BRUG FOR EN MASTER-VOLUME?

Dette er endnu ikke noget jeg har kastet mig ud i, men har fundet et link til en der forklarer lidt om det. Han kom frem til at det sagtens kunne lade sig gøre at lave en master-volume. Hvis man gerne vil have det, så kan man undersøge det lidt på denne tråd

Jeg kommer selv til at gøre det engang ud i fremtiden, men for nu, så må i nøjes med en lidt indviklet tutorial :D

 

!MEGET VIGTIGT! - - - - !MEGET VIGTIGT!

MAKS 5 VOLT!

Køb den her til Festivalbrug

Eller en anden 12v to 5v converter

 

HVIS DU PROGRAMMERER SAMTIDIGT MED AT DEN ER I GANG

Så kan det ske at den sender hyle-toner, poppe-lyde eller andre finurligheder ud til dine højtalere. Den er en smule ustabil under programmering, så det frarådes at have dine højtalere tændt samtidigt med at du leger med den. Det er selvfølgelig et drawback, som miniDSP'en klarer noget bedre. Det kan sagtens lade sig gøre, men har oplevet et par gange, at jeg under en EQ, har måtte springe op og slukke for hele anlægget, da det ud af ingen ting, gik HELT amok.

 

STIL ENDELIG SPØRGSMÅL!

Garanterer dog ikke et godt svar, da jeg ikke selv er så god til det endnu

 

 

Link to comment
Share on other sites

  • William featured and pinned this topic
 Share

  • Hvem er online?   0 Members, 0 Anonymous, 1 Guest (See full list)

    • There are no registered users currently online
×
×
  • Create New...

Important Information

Festivalanlaeg.dk bruger egne cookies samt cookies fra tredjepart til statistik, indholdsoptimering, præferencer og målrettet indhold fra Festivalanlaeg.dk. Tredjepart kan anvende cookies til målrettet markedsføring. Ved at klikke "I Accept" giver du dit samtykke. Læs mere om Festivalanlaeg.dk's We have placed cookies on your device to help make this website better. You can adjust your cookie settings, otherwise we'll assume you're okay to continue..